LÆS UDEN

Vedhæftede Word-dokumenter
Ofte modtager jeg Word-dokumenter i e-mails. Da jeg kun sjældent selv anvender Word, har jeg normalt ikke programmet tændt. Hvis jeg åbner den vedhæftede fil, skal Word først starte op, hvilket kan tage lidt tid (hvis det f.eks. lige skal opdatere skriftoversigten først).

Og hvad hvis man slet ikke har Word?

Det er slet ikke noget problem. OS X kan selv lave et "preview" eller en "visning" af dokumentet. Faktisk behøver du slet ikke at åbne en vedhæftet fil for at læse den.

I mailprogrammet skal du blot trykke en enkelt gang på det vedhæftede dokument. Tryk derefter en gang på mellemrumstasten.

Nu vises det vedhæftede dokument i et pop-up-vindue foran mail-programmet. Du kan scrolle ned igennem dokumentet og læse det. Når du er færdig med at læse, trykker du igen på mellemrumstangenten, hvorefter pop-up-vinduet forsvinder.

Ved at benytte preview-funktionen bliver du stående i mailprogrammet og sparer derfor en masse en masse tid og klik med musen.


Virker flere steder
Preview-funktionen virker mange steder i OS X. Står du i en mappe fyldt med dokumenter, kan du også trykke på mellemrumstasten. Igen vises et pop-up-vindue med dokumentets indhold.

Billeder kan også vises på denne måde. Det er genialt til gennemsyn af en stak billeder. Tryk en gang på det første billede i en liste, tryk på mellemrumstasten. Pop-up-vinduet dukker op. Men i stedet for at lukke pop-up-vinduet, kan du nu benytte piletasterne (op og ned) til at skifte mellem billederne. Indholdet i pop-up-vinduet skifter i takt med at du bevæger dig rundt mellem filerne.

TIPS & TRICKS

Tips & Tricks

 

OS X:

Genvejstaster

Genveje med QuicKeys

Omdøb flere filer

Ryst musen

Højreklik

Læs uden at åbne

Genveje til hjemmesider

Skift mellem lydudgange

Lyd overalt med AirPlay

Lyd overalt med AirFoil

Rengøring af udstyr

Digital Farvemåler

Mørke menuer

 

 

iPhone/iPad:

Nødinfo

112, Hjertestart  og Falck

Påmindelser

OlsenMultimediaDKLogoOrange0bars HanShotFirstMail HanShotFirstOutlook HanShotFirstPreview

Apple Mail.app

Microsoft Outlook

Visningen af det vedhæftede dokument

AT ÅBNE