Nyhedsbreve  

Nyheder fra Apple, amerikanske tjenester er ikke længere GDPR-godkendte, datalæk fra FaceBook og LinkedIn

De første erfaringer med M1 og Big Sur

Big Sur, M1 og nye Macs

Nyheder fra Apple

Nyt år og nyt firma


Nyt macOS - Mojave ≠ Adobe CS


Nye MacBooks, tastaturproblemer og
blackmails.


FaceBook er DIT ansvar - Blev du færdig med GDPR?


GDPR

Nytårshilsen, iMac Pro, MacBook Pro

Applepanik ... men mest i pressen

Watch Series 3, iPhone 8 og iPhone X

Nyt macOS, nyt iOS, Google Drive lukker og højtaler fra Apple.

NotPetya ...
Not for Mac


Hackerangrebet i bededagsferien

Lynhurtige e-mails

Nytårshilsen 2017

Nye MacBook Pro

I skyen med Sierra

Hackere går målrettet efterpersoner

macOS Sierra

Ny iPhone og nyt Apple Watch

Dyrk ikke usikker USB i ferien

Phishing

Entourage bør udfases

Ny adresse, Netflix uden Silverlight og Netflix blokerer for VPN

Ny lille iPhone og iPad Pro. Fjern Flash, Java og Silverlight

Opgradering til MacBook Air/Pro, nyhedsmails og tips & tricks

Ransomware og tilbagekaldelse af ladere

Nytårshilsen 2016

Erstatningskrav mod brugere af PopCorn Time

El Capitan ... nyt OS X er på vej ... men pas på!

Nyhed fra Apple:
En tegneplade
med skærm

iPhoto er død ... Fotos længe leve!

Ny supertynd MacBook kræver backup

Godt nytår!

OS X 10.10 Yosemite er udkommet

Genbrug af inventar og computerudstyr

Godt nytår!

Husk Digital Postkasse - du skal igang NU!

OS X 10.9 Marvericks er udkommet

Adobe er blevet hacket!

Adobe dropper Creative Suite

LinkedIn hacket

NemID virker ikke længere med OS X 10.5

Advarsel vedr. opgradering til OS X 10.7 Lion

Advarsel vedr. trojansk hest til Mac

m5
26.10.2016

I skyen med Sierra
Efter nogle uger med Apples nyeste operativsystem til Mac-computere macOS 10.12 Sierra, må jeg konkludere, at det ikke er så ringe endda.
Der var godt nok nogle små irriterende fejl, men de er heldigvis blevet rettet i opdateringen til 10.12.1, som udkom forleden.

Derfor kan jeg nu anbefale at opdatere til Sierra. Der er specielt en ny funktion, som kan hjæpe mange til en mere smidig hverdag: Synkronisering af mapperne Dokumenter og Skrivebord via iCloud Drive.

iCloud Drive bliver voksen
iCloud-synkroniseringen fungerer efter samme princip som Dropbox, men har dog nogle væsentlige forskelle. Vigtigst er det, at mapperne Dokumenter og Skrivebord rent faktisk er de mapper, som brugerne normalt gemmer deres dokumenter i. Det betyder, at man ikke skal tænke over, hvor man lægger sine dokumenter - man gør bare, som man plejer.

Når flere Mac’er er koblet op til iCloud-synkroniseringen vil de dele mapperne Dokumenter og Skrivebord. Man kan altså sidde ved sin store iMac på kontoret og arbejde. På vej hjem, kan man lige gennemlæse dokumenter på sin iPhone. Når man er hjemme, snupper man sin bærbare og arbejder videre på dokumenterne. Man kan faktisk også få fat i sine dokumenter fra fremmede computere ved at gå ind på hjemmesiden www.icloud.com.

Ikke alle brugermapper
Man skal være opmærksom på, at det KUN er Skrivebord og Dokumenter, der synkroniseres. Det betyder at man ikke kan tilgå Film, Billeder og Musik gennem iCloud. Billeder og musik kan tildels klares ved at bruge iTunes og Fotos med iCloud-fotodeling. Men har man f.eks. sat et scannerprogram til at scanne direkte til Billeder, ja så har man ikke sine scanninger tilgængelige.

Modsat er det måske ikke hensigtsmæssigt, at samlingen af spændende Land-Rover-film (et fuldstændigt hypotetisk eksempel grebet ud af min virkelighed) fremover ligger i mappen Dokumenter. Den slags arkiver kan fylde ganske meget, og man skal overveje, om det virkeligt er nødvendigt, at de hele tiden skal være synkroniseret på alle enheder.

Sikkerhed
En stor fordel ved iCloud-synkroniseringen er, at man ikke længere er så sårbar, hvis computeren går i stykker eller bliver stjålet.
Men man skal overveje andre ting i forhold til sikkerhed. Når man bruger Dropbox, vælger man aktivt, hvilke dokumenter, man vil dele. I iCloud er det alle dokumenter, man som udgangspunkt deler. Dog kun med sig selv, da det er bundet til en personlig iCloud-konto. Men det betyder, at alle dokumenter potentielt ligger tilgængelige for hackere. Ligeledes er der en lovgivningsmæssig udfordring, hvis du opbevarer personfølsomme oplysninger. Gældende EU-lov tillader ikke at den slags data ligger på servere udenfor EUs grænser. Vi har ingen garanti for, at iCloud-data kun opbevares i Europa.

For mange data - ikke noget problem
Apple har virkeligt tænkt sig grundigt om, da de lavede iCloud-deling. For hvad hvis iMac'en på kontoret har 1 TB lagerplads, men den lille MacBook Air kun har 128 GB lagerplads?
Det er ikke noget problem. Når en maskine kobles op til iCloud-synkronisering vil man se alle dokumenter i de forskellige mapper. Men de ledsages af et iCloud-symbol. Det betyder, at dokumentet ikke ligger lokalt, men kun i iCloud. Man kan blot dobbeltklikke på dokumentet, så hentes det og åbnes. Eller man kan trykke på iCloud-symbolet og dokumentet eller en hel mappe vil blive hentet. Man har altså adgang til alt i Dokumenter og Skrivebord - men det ligger ikke nødvendigvis på maskinen. Det er rigtigt smart. Hvis man f.eks. har fotograferet 4 GB data på arbejdsmaskinen, så er det jo ikke sikkert, at man har brug for at fylde hjemmemaskinen op med de 4 GB. Men får man brug for dem, kan man bare hente dem.

Apple har desuden lavet en ny funktion “Optimer Mac-lagring”. Hvis den er slået til vil Mac’en selv fjerne gamle filer, som ikke har været i brug længe. De findes stadig i iCloud, men skal så bare hentes igen, når man skal bruge dem. Det er en rigtig fin funktion, hvis man har en maskine med for lidt lagerplads. Man skal selvfølgeligt bare huske, at man skal have internetforbindelse for at få fat i domumenterne.

Forholdsvis problemfri start
Apple har gjort det let at aktivere iCloud. Man sætter bare hak et par steder. Efter noget tid vil maskinen fortælle, hvor meget plads man har brug for i iCloud, hvad det koster og der er også en knap til at købe mere plads. 200 GB koster kr. 25,- inkl. moms pr. måned, mens 1 TB koster kr. 69,- inkl. moms pr. måned.

Herefter vil maskinen begynde at flytte rundt på mapperne. Her er det så, at man møder lidt udfordringer. Genveje til mapper forsvinder. Mapperne Dokumenter og Skrivebord omdøbes og lægges ned i en ny iCloud-mappe. Har man forskellige arbejdsrutiner og programmer, der selv lægger dokumenter på plads, så vil de ikke virke.

Det er der råd for. Dokumenter og Skrivebord fra maskiner med iCloud-deling, bliver som udgangspunkt lagt i forskellige mapper. Man skal selv smelte dem sammen til et sæt mapper, for at det hele fungerer optimalt. Man skal også selv oprette henvisninger igen, og det kan være nødvendigt at omkonfigurere hist og her.
Det er også en fordel planlægge fremtidig brug af mapper og arbejdsrutiner samt at gennemgå mapperne inden start af iCloud-deling.

Pas på med at stoppe igen
Hvis man vælger at koble en maskine fra iCloud-deling, får man sig en overraskelse. Den bliver pludseligt meget tom. De iCloud-delte mapper Dokumenter og Skrivebord bliver simpelthen slettet (man får lige en lillebitte advarsel først) og der oprettes nye lokale TOMME udgaver.

Man kan sagtens hente det hele fra iCloud, men det kan tage ret lang tid.

Konklusion
iCloud-deling er i mine øjne det absolut bedste bud på en cloud-løsning til personligt brug. Det gør det let, at skifte mellem flere computere, men det er ikke løsningen til deling af dokumenter mellem flere brugere.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive. Ligeledes er jeg selvfølgelig klar, hvis du ønsker hjælp til opgradering til Sierra eller aktivering af iCloud-deling.

Mange hilsner
Per

NYHEDSBREV
OlsenMultimediaDKLogoOrange0bars iCloudDeling6 iCloudDeling5 iCloudDeling1 iCloudDeling2
 MODTAG NYHEDSBREV
 MODTAG NYHEDSBREV